SE

SPOT

Gode råd og viden

Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb og deres pårørende løber ofte panden mod en mur i systemet med alvorlige konsekvenser til følge.
Men der er hjælp at hente. Fx gennem positive netværk og rollemodeller.

På denne side finder du gode råd og viden, som kan være til hjælp og støtte i dagligdagen.

Play Video

Netværkets betydning
- pårørendeperspektivet

Når mennesker, der har været udsat for seksuelle ovegreb i barndommen, forsøger at bryde med dysfunktionelle mønstre, går det ofte hårdt ud over netværket.
Mange senfølgeramte har meget få eller ingen nære relationer. De skal starte forfra. Og det er en lang og krævende proces, som kræver mod. Pårørende kan hjælpe, men skal passe på sig selv.

Varighed: 07:55

Play Video

Peer-portrættet
- en kvindes fortælling

I sundhedsvæsnet og især i psykiatrien er der brug for, at mennesker med senfølger efter seksuelle ovegreb kan møde rollemodeller, de kan spejle sig i og som kan give håb.
Spors formand drømmer om et korps af
peer-medarbejdere, der bruger deres levede erfaringer og kompetencer til at hjælpe og støtte andre.

Varighed: 08:54

ikon

4 myter
om mænd

Misbrugte mænd er ikke blot ofre for et overgreb i barndommen, men også for samfundets myter og stereotype kønsrolleopfattelser. Hør Lone Lyager fortælle i 4 korte film om nogle af de mest almindelige myter, som fagpersoner – og alle andre – bør være opmærksomme på.

ikon

Supplerende viden og oplysning

Symptomer på senfølger er forskellige fra menneske til menneske. Og der er stor forskel på, hvor påvirket man kan være af de overgreb, der skete i barndommen. Det er ikke alle symptomer på sygdom, mistrivsel eller sociale problemer, der nødvendigvis er en direkte følge af seksuelle overgreb. Derfor er det godt at kende til mulige symptomer på senfølger, både for den senfølgeramte og for de pårørende. Det kan skabe en større forståelse for reaktioner og handlinger. Og det kan betyde, at man som senfølgeramt bliver bedre i stand til at sætte ord på det, man oplever over for andre. 

I det følgende kan du finde mere information og oplysning om mulige senfølger og relevant litteratur om traumer og dissociation. Og du kan læse personlige beretninger om livet med senfølger.

Se liste over senfølger
www.landsforeningen-spor.dk/liste-over-mulige-senfoelger/

Læs artiklen Hvordan det kan føles at opleve et ”emotionelt flashback”
www.landsforeningen-spor.dk/hvordan-det-kan-foeles-at-opleve-et-emotionelt-flashback/

Online netværk for senfølgeramte

Landsforeningen Spor har en lukket Facebook-gruppe for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i opvæksten.

I gruppen kan du få kontakt med ligesindede, der har grundlag for at forstå dig

Gruppen er et fællesskab, hvor medlemmer kan støtte hinanden, når der er behov for det. Du kan læse rammerne for gruppen her

www.landsforeningen-spor.dk/fb-gruppe-for-senfoelgeramte/

Faglitteratur

Komplekse traumers psykologi

Denne bog taler i almindeligt sprog om det, som kan synes umuligt at fortælle. Den tilbyder et ståsted, hvorfra det er muligt for alle at tale om traumer. Dens budskab er, at kun sproget kan give volden den nødvendige modstand, fordi ordet både afslører og heler det ubærlige. Komplekse traumers psykologi er beretningen om magt og vold og om menneskelig tragedie og smerte. Men det er også beretningen om modstand, om betydningsfulde værdier og om overlevelse.

Forfatter: Anette Holmgren

Forlag: Dispuks Forlag, 2019


Senfølger af seksuelle overgreb

En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale – og en hjælp til ofrene.

Bogen giver et indblik i, hvilke følger incest og pædofili kan have for den krænkedes sociale og psykiske trivsel i voksenlivet. Og den giver råd om, hvordan følgerne kan afhjælpes gennem psykoterapi. 

Kirsten Trans problematiserer den organisatoriske opdeling mellem social- og sundhedssektoren, idet mennesker med senfølger kan have svært ved at få den rette hjælp, hvis de betragtes fra enten et socialt perspektiv eller ud fra en psykologisk forståelse. Der er behov for, at man i langt højere grad forstår og hjælper mennesket i en kombineret social og psykologisk indsats. 

Forfatter: Kirsten Trans

Forlag: Frydenlund, 2018


Læs anmeldelse skrevet af Jeanne fra Midtjysk Spor
Ude af mig selv 
Dissociation hos voksne med tidlige traumer

Denne nye bog handler om dissociation, som er et helt almindeligt – men ikke desto mindre ret over­set – symptom ved traumer. Man møder det overalt, og det er derfor meget vigtigt både at genkende og forstå. Med udgangspunkt i den nyeste forskning og littera­tur på området samt en lang række personlige fortællinger beskriver forfatteren, hvordan mennesker med psykiske problemer oplever det at dissociere. Hele vejen kobles teorien med væsentlige og hudløst ærlige patientfortællinger.

Forfatter: Karin Dyhr

Forlag: Frydenlund, 2018