På denne side finder du et kompetencegivende dialogværktøj målrettet fagpersoner.
Du kan anvende værktøjet alene eller sammen med andre i din hverdag på din arbejdsplads som ved kurser, workshops, fyraftensmøder, teammøder eller i andre faglige udviklingssammenhænge.
Klik dig videre og se spots og interaktive film, som blandt andet giver dig:
Se et spot om betydningen af senfølger af overgreb i relation til mødet mellem borger og fagpersoner.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 01:41
Se et spot, der illustrerer, hvor vigtigt det er, at den senfølgeramte bliver mødt af en fagperson, der forstår og kan håndtere traumer.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 00:59
Se et spot, hvor en borger i mødet med en alkoholkonsulent kommer med en uventet oplysning.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 02:22
Se en interaktiv film, der skildrer et møde mellem borgeren Peter og alkoholkonsulenten Erik. Pludselig tager samtalen en uventet drejning. Undervejs kan du vælge at se filmen fra henholdsvis Peters og fra Eriks point of view.
Til filmen er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan diskutere og besvare alene eller sammen med kollegaer.
Tid til samtale, en empatisk tilgang og viden om senfølger er centrale forudsætninger for at kende til de fysiske, psykiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der opstår som følge af seksuelle overgreb og øvrige leve- og livsvilkår.
Mange senfølgeramte lever for eksempel med latent stress, koncentrationsbesvær og angst for retraumatisering. Derfor kan alle former for tidspres, krav, meget og uoverskuelig information virke kontraproduktivt i mødet med borgeren.
I det følgende kan du finde mere information og oplysning om mulige senfølger og relevant litteratur om traumer og dissociation.
Se liste over senfølger
www.landsforeningen-spor.dk/liste-over-mulige-senfoelger/
Læs artiklen Hvordan det kan føles at opleve et ”emotionelt falshback”
www.landsforeningen-spor.dk/hvordan-det-kan-foeles-at-opleve-et-emotionelt-flashback/
Landsforeningen Spor
Grundtvigsvej 27A, 1. tv.
1864 Frederiksberg C
www.landsforeningen-spor.dk
Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden. Materialets udførelse, indhold og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremgår af materialet, er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af Rådet for Offerfonden
Reflekter over og besvar spørgsmålene med afsæt i din faglighed, jobfunktion og arbejdsopgave i forhold til borgeren. Overvej også undervejs, hvordan du kan samarbejde med dine kollegaer eller andre fagpersoner om de problemstillinger, der bliver sat fokus på i spottet.
Hvorfor får Peter det så dårligt, da han modtager indkaldelsen? Og hvilke tanker sætter det i gang hos ham, at han bliver indkaldt, som kan have betydning for et møde med en fagperson som dig eller andre?
Hvilken betydning mener du det kan have for mødet mellem dig og en borger, hvis borgeren møder op med angst, som den Peter oplever?
Vil det betyde en ændring i din tilgang til en borger, hvis du på forhånd har viden om borgerens aktuelle tilstand inden et møde?
Hvilke redskaber og viden kan du bruge til at sætte dig ind i den borger, du skal møde? Og hvad, mener du, er nødvendigt for dig at vide om en borger inden et møde?
Tænker du over, hvor mange instanser og fagpersoner en borger med komplekse problemstillinger kan have mødt inden mødet med dig? Er det noget, du undersøger eller spørger ind til?
Hvilken betydning har det for din indsats, hvis du mangler mulighed for at sparre med andre fagpersoner eller instanser forud for et møde med en borger, som du ved har komplekse problemstillinger, du ikke nødvendigvis har faglig kompetence til at håndtere eller vide noget om?
Hvad kan du gøre for at sikre, at du har den nødvendige viden om en borger forud for et møde?
Hvad kan du gøre, hvis du under en dialog med borgeren oplever ikke at have tilstrækkelig faglig viden om og handlingskompetence i forhold til de problemstillinger, borgeren møder op med?
Mange mennesker kan have svært ved at søge hjælp. Og de kan have svært ved selv at pege på hvad og hvem, der kan hjælpe.
Se eller gense filmen ”Mænd, myter og stereotyper” og sammenhold den med spottet ”Indkaldelsen” i forhold til den måde, du møder borgere på i din funktion.
Reflekter over, om du og dine kollegaer har behov for at ændre jeres tilgang og praksis? Eller om din og jeres praksis fungerer godt og hensigtsmæssigt, som den er?
Hvis du mener, der er behov for forandringer, hvordan ser du så det ske på en hensigtsmæssig måde? Hvem skal bidrage i den forandringsproces? Og hvad er din rolle?
Reflekter over og besvar spørgsmålene med afsæt i din faglighed, jobfunktion og arbejdsopgave i forhold til borgeren. Overvej også undervejs, hvordan du kan samarbejde med dine kollegaer eller andre fagpersoner om de problemstillinger, der bliver sat fokus på i spottet.
Sætter spottet fokus på vigtige problemstillinger i forhold til din rolle som fagperson? Evt. hvilke?
Overvej årsagen til – med afsæt i din erfaring – hvorfor mange mennesker med senfølger går gennem flere års udredning og diagnosticering, inden de modtager den rette hjælp for deres senfølger.
Tænker du over, hvad det kan betyde for mødet med en borger, at borgeren fx har været ind og ud af mange offentlige systemer i årevis? Og inddrager du dette i din tilgang til borgeren?
Hvad gør du, når du møder en borger med multisygdomme, flere forskellige psykiatriske diagnoser og/eller stof- og alkoholmisbrug, og som oplever at føle sig kastet rundt i systemet eller simpelthen glemt i systemet? Hvilke handlemuligheder har du?
Hvornår og i hvilke situationer er det din pligt og opgave som fagperson at spørge ind til borgerens livshistorie? Og hvordan kan du spørge på en hensigtsmæssig måde?
Se eller gense filmen ”Et overgreb påvirker kvinder i 3. generation” og bliv klogere på mange af de kampe, dårlige oplevelser og undersøgelser, man som senfølgeramt kan risikere at skulle igennem, inden det lykkes at få den rette hjælp og rådgivning.
Sammenhold filmen med spottet ”Vidste du det?” og reflekter over dine muligheder for at blive klogere på det menneske, der søger din professionelle hjælp.
Reflekter over og besvar spørgsmålene med afsæt i din faglighed, jobfunktion og arbejdsopgave i forhold til borgeren. Overvej også undervejs, hvordan du kan samarbejde med dine kollegaer eller andre fagpersoner om de problemstillinger, der bliver sat fokus på i spottet.
Peter kommer pludselig med en overraskende oplysning om sig selv og sin opvækst. Hvordan reagerer konsulenten Erik på det?
Har du erfaring med, at en borger pludselig kommer med en oplysning, som vender op og ned på din dagsorden? Hvordan handlede du i så fald på det?
Hvordan vil du reagere på en borgers personlige oplysning om seksuelt overgreb, misbrug eller andet, som du af forskellige årsager ikke kan gøre noget ved i den funktion, du har?
Diskuter og besvar spørgsmålene med afsæt i din faglighed, jobfunktion og arbejdsopgave i forhold til borgeren. Overvej også, hvordan du kan samarbejde med dine kollegaer eller andre fagpersoner om de problemstillinger, der bliver sat fokus på i filmen.
Peter søger hjælp for sit alkoholmisbrug. Hvordan reagerer Erik på det, når nu han ved, at Peter er blevet seksuelt misbrugt som barn?
Er du parat til at rydde din dagsorden i mødet med borgeren til fordel for en ny foranlediget af borgeren? Eller holder du som regel fast i din dagsorden uanset hvad? I så fald hvorfor?
Oplever du, at dit hensyn til at give borgeren information om rettigheder, pligter og muligheder ofte er større end hensynet til udredning af borgeren som afsæt til at kunne yde den rette hjælp og støtte? Hvorfor? Hvorfor ikke?
På et tidspunkt i filmen spørger Erik, hvordan Peter har det. Hvad kommer der ud af det spørgsmål?
Hvordan vil du spørge ind til en senfølgeramt? Og hvad vil du gerne have svar på?
Hvordan reagerer Peter på Eriks information om de muligheder for behandling, der findes hos dem? Og hvordan synes du, Erik tackler Peter i situationen?
Er du enig i Eriks måde at håndtere Peters senfølger på i mødet? Hvorfor? Hvorfor ikke?
OPGAVER
1. Hvad betyder det at føle sig som kastebold i et system?
Se først filmen ”Mødet med systemet” og diskuter filmens problemstillinger og budskab i relation til din funktion og rolle.
Reflekter over følgende:
2. Vælg en case fra din sagsmappe, som du mener har eller ved har senfølger. Sæt borgeren i centrum i en model som denne:
Undersøg, hvor mange fagpersoner borgeren har haft kontakt med i forbindelse med sin sag og med symptomer, der kan skyldes senfølger. Det kan være jobkonsulent, sagsbehandler, familierådgivning, psykiater m.fl.
Undersøg, hvis det er muligt, hvad der evt. er kommet ud af kontakterne eller behandlingen.
Undersøg, i hvor høj grad, de forskellige kontakter og systemer har samarbejdet om at hjælpe, støtte, behandle eller rådgive borgeren og træk linjer mellem dem på modellen.
Hvad fortæller din undersøgelse dig? Og hvilken betydning har det for din tilgang til borgeren og den rolle, du mener er din primære rolle?
Hvilke fagpersoner forestiller du dig, at en borger som Peter i den interaktive film kan have været i kontakt med? Og med hvilken effekt?
3. Den gode relation
Se filmen ”Den gode relation – det gode møde”. Undersøg, hvad der beskrives som udslagsgivende for, at mødet med borgeren bliver godt.
Hvilke udfordringer oplever du, der kan være i mødet med borgeren, som kan forhindre jer i at skabe den gode relation?
Lav en liste over de måder og værktøjer, der beskrives i filmen, og som, du mener, kan medvirke til at skabe forståelse, empati og tålmodighed mellem borgeren og fagpersoner. Kan du overføre nogle af disse måder til din egen praksis?
Denne bog taler i almindeligt sprog om det, som kan synes umuligt at fortælle. Den tilbyder et ståsted, hvorfra det er muligt for alle at tale om traumer. Dens budskab er, at kun sproget kan give volden den nødvendige modstand, fordi ordet både afslører og heler det ubærlige. Komplekse traumers psykologi er beretningen om magt og vold og om menneskelig tragedie og smerte. Men det er også beretningen om modstand, om betydningsfulde værdier og om overlevelse.
Forfatter: Anette Holmgren
Forlag: Dispuks Forlag, 2019
Senfølger efter seksuelle overgreb
En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale – og en hjælp til ofrene.
Bogen giver et indblik i, hvilke følger incest og pædofili kan have for den krænkedes sociale og psykiske trivsel i voksenlivet. Og den giver råd om, hvordan følgerne kan afhjælpes gennem psykoterapi.
Kirsten Trans problematiserer den organisatoriske opdeling mellem social- og sundhedssektoren, idet mennesker med senfølger kan have svært ved at få den rette hjælp, hvis de betragtes fra enten et socialt perspektiv eller ud fra en psykologisk forståelse. Der er behov for, at man i langt højere grad forstår og hjælper mennesket i en kombineret social og psykologisk indsats.
Forfatter: Kirsten Trans
Forlag: Frydenlund, 2018
Læs anmeldelse skrevet af Jeanne fra Midtjysk Spor
Ude af mig selv
Dissociation hos voksne med tidlige traumer
Denne nye bog handler om dissociation, som er et helt almindeligt – men ikke desto mindre ret overset – symptom ved traumer. Man møder det overalt, og det er derfor meget vigtigt både at genkende og forstå. Med udgangspunkt i den nyeste forskning og litteratur på området samt en lang række personlige fortællinger beskriver forfatteren, hvordan mennesker med psykiske problemer oplever det at dissociere. Hele vejen kobles teorien med væsentlige og hudløst ærlige patientfortællinger.
Forfatter: Karin Dyhr
Forlag: Frydenlund, 2018